Min kurv
Din kurv er tom.
Fortsæt med at handleGamle Shiny Brite julekugler fra USA
En kasse med 12 skønne, vintage julekugler i glas af mærket Shiny Brite der blev produceret og solgt i USA i 1940erne og 1950erne. Kassen her består af 9 røde kugler og 3 grønne, og de kommer i deres originale emballage.
Julekuglerne vurderer vi til at være fra 1950erne og de fremstår i fornuftig vintage stand, men har naturlig patina, oxideringspletter, slid og ridser som det må forventes med mere end 60 år på bagen. Æsken bærer også tydeligt præg af tidens tand, og det gennemsigtige plastik på låget er gået i stykker.
Shiny Brite er amerikansk nostalgi for alle pengene, og julekuglerne var kendt for deres ekstra glossy og skinnende udtryk. De skinner stadig, men selvfølgelig ikke helt så meget, som da de var nye. Det er utroligt svært at fotografere den patina og de små pletter og skrammer der er på gamle julekugler, men deres næste ejer skal forvente dette og synes at det er en del af hyggen. Alle kuglerne har stadig de originale og ikoniske Shiny Brite-metalhætter på.
Diameter: 6 cm
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag nyheder og gode tilbud.
© 2022 Hollymoods | Powered by Growbix