Min kurv
Din kurv er tom.
Fortsæt med at handleGammel mundblæst julekugle fra DDR i regnbuefarver
Der er nostalgi og genskin for alle pengene på disse smukke, iriserende glaskugler fra det gamle Østtyskland. Alderen kender vi ikke præcist, men de vurderes til at være fra 1970erne. De smukke, bløde farveovergange fra blå i toppen, henover gul på midten til rød i bunden giver nogle fantastiske refleksioner i skæret fra juletræslysene, og som billederne viser, har disse forholdsvis store julekugler en særdeles blank overflade.
Med mindst 40 år på bagen, fremstår de her vintage glaskugler selvfølgelig ikke længere helt som nye, og der er mindre ridser, områder med slitage og begyndende oxideringspletter hist og her, men overordnet set er de absolut pæne. De har alle gammeldags metalhætter med indgraveringen "Made in GDR" (German Democratic Republic), og de er med al sandsynlighed fremstillet i byen Lauscha i det tidligere DDR.
Bemærk venligst, at prisen er per styk, og du vil modtage en af de viste julekugler.
Diameter: 8 cm
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag nyheder og gode tilbud.
© 2023 Hollymoods | Powered by Growbix