Min kurv
Din kurv er tom.
Fortsæt med at handle6 gamle italienske disco julekugler
Der er italo disco og nostalgisk kitsch for alle pengene i denne skønne kasse med kulørte vintage plastik-kugler fra Italien.
Discokuglerne her er ret store (9 cm i diameter), og de er oprindeligt produceret i slutningen af 1970erne eller 1980erne. Standen på dem er god, og de små ridser og skrammer der er kommet på dem gennem tiden er ikke noget der ødelægger helhedsudtrykket. De er stadig klar til både juletræsfester og 80er-fester, og de laver de lækreste refleksioner, når lyset rammer dem. Og fordi de er lavet i plast, så kan de også tåle en ufrivillig tur på dansegulvet uden at gå i stykker.
De 6 kugler kommer i deres originale emballage, som dog bærer præg af at have omkring 40 år på bagen. Kassen er blevet lidt slidt, men det må man forvente. Kuglerne er i farverne hvid, orange, grøn, pink, rød og blå, og læg mærke til på billederne, hvordan designet på dem er todelt. Den ene halvdel er i mere gennemskinneligt plastik, mens den anden halvdel har spejleffekt på indersiden.
Der er fuldt tryk på de her disco-glade, italienske festbomber, og nogle vil ganske givet betegne dem som kitsch. Men i så fald lækkert kitsch - fuldstændig i stil med Boney M, Baltimora, Tina Charles, Limahl og Laura Branigan.
Diameter: 9 cm
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag nyheder og gode tilbud.
© 2023 Hollymoods | Powered by Growbix