Til dig der elsker mode og design, har vi her en af det 20. århundredes største modeskabere Karl Lagerfeld - lige til at hænge på juletræet. Lagerfeld døde i 2019, men nåede igennem sit lange liv både at være chef for modehuset Chanel og opbygge sit helt eget brand.
Karl Lagerfeld sagde selv, at han faktisk på mange måder var en karikatur på sig selv. Og han var aldrig svær at genkende med sine sorte solbriller, den hvide skjorte, de fingerløse handsker og hestehalen. Lagerfeld elskede katte, særligt af racen hellig birma. Hans sidste kat, Choupette, havde mere end 200.000 følgere på de sociale medier, 2 personlige assistenter og var indskrevet som arving i Lagerfelds testamente.
Karl Lagerfeld-ornamentet her inkluderer selvfølgelig både solbrillerne, hestehalen, handskerne og katten Choupette siddende i modeikonets favn. Det er lavet i glas og dekoreret i hånden, og er en del af amerikanske Cody Foster & Co's kollektion af ikoner.
Højde: 11 cm