Fantastisk og detaljeret dompap til juletræet. Fugle som juletræspynt er en meget gammel tradition, og hvem kender ikke de smukke, gammeldags glasfugle med halefjer af spundet glas? Denne utroligt flotte julefugl er lavet i mundblæst glas hele vejen igennem og er lakeret og dekoreret i hånden af de polske glaskunstnere hos Morawski. Den har messingclips og er lige til at sætte på en smuk dekorationsgren eller på en gren på juletræet.
Dompappen er en hyppig gæst i haven og er let genkendelig med sin lidt buttede krop og den flotte, rosenrøde farve. Dompappen tilhører den fuglefamilie man kalder finkerne, og dens danske navn har vi lånt fra det tyske Dompape som betyder domprovst. Den flotte sorte og røde fjerpragt minder nemlig om den festdragt som katolske domprovster bærer.
Højde: 7 cm