Stor, smuk julekugle i mundblæst glas med den franske lilje (fleur-de-lis) som hovedmotiv. De håndlavede dekorationer er i både guld og sølv, og omkring den sølvmalede franske lilje er kuglen pyntet med stiliserede snekrystaller der har skinnende, rhombeformede glaskrystaller i midten.
Den franske lilje som figur og ornament stammer fra heraldikken og kaldes derfor også for heraldisk lilje. Som motiv blev den særligt anvendt af det franske monarki og indenfor katolicismen, hvor den symboliserede renhed og uskyld, og her benævnes den oftest bare som fleur-de-lis (liljeblomsten). Sandheden om den franske lilje eller fleur-de-lis er dog, at det i virkeligheden slet ikke er en lilje men en iris. Men det er en helt anden historie.
Julekuglen her er lavet i hånden hele vejen igennem af nogle af Polens dygtigste dekoratører og den er pustet i glas uden brug af form. De smukke, afdæmpede farvetoner gør, at den også er let at få til at passe ind, og så er den et klassisk eksempel på de polske glaskunstneres sans for kvalitet og detaljer. Den kommer naturligvis også i en fin, beskyttende gaveæske
Diameter: 10 cm