Helt vidunderlig og eventyrlig julekugle i mundblæst glas, forestillende en lille blå alf med vinger der klynger sig til et solmodent jordbær. Præcis som alle os der elsker sommeren og forsøger at holde fast i den, så længe vi kan, når vi mærker efteråret igen er på vej.
Alfer, feer og nisser hører til folketroen og alt det magiske og overnaturlige der finder sted udenfor vores virkelighed, og i gammel tid var det helt normalt at man troede på de små væseners eksistens. Typisk boede alferne ude i naturen, ligesom de græske nymfer, mens nisserne som bekendt holdt til i bygninger og tæt på os mennesker.
Denne magiske julekugle er til dig der elsker jordbær, magiske væsener og eventyr (tænk bare på H.C. Andersens Rosenalfen) - og selvfølgelig til dig der altid savner sommer. Julekuglen er i mundblæst glas og dekoreret i hånden af de dygtige glaskunstnere hos Morawski i Polen.
Højde: 9 cm