Julekitsch for alle pengene! 2 skønne, vintage julekurve med blomster fra det gamle Østtyskland. Hvis du er til ægte kitsch julepynt, så vil disse blomstrende ophæng garanteret falde i din smag. Selve kurvene er i glas med hvide blonder rundt i kanten, og så har man simpelthen sat plastikblomster og lidt kunstig gran i kurvene og lavet hanke med stofomviklet ståltråd.
Bundene på kurvene er i metal og er graveret eller stemplet med "GDR" (German Democratic Republic). Det kunne godt tyde på, at blomsterkurvene i virkeligheden er baseret på to gamle, østtyske glasklokker, som på denne her måde har fået nyt liv engang i løbet af 1970erne. Uanset hvad og hvem, så er de altså virkelig skønne og unikke, og de leder nu efter et hjem der vil sætte pris på deres glade farver og retrostil.
Bemærk også, at det farvede glas på "kurvene" fremstår vintage med slid og ridser. Prisen er naturligvis for begge to.
Højde: 10 cm (inkl hank)