Vi har fået et lille parti af disse flotte, gamle refleksjulekugler hjem, som er fremstillet i det tidligere Østtyskland i mundblæst glas og malet i hånden. Vi gætter på, de er fra 1960erne eller 1970erne, og de fremstår i imponerende god stand. Der er enkelte små ridser og aldersspor, men det må forventes, også selvom de stammer fra lageret i en forlængst nedlagt butik. De minimale alderstegn og ubetydelige ridser er sandsynligvis kommet af at ligge i en kasse igennem mange år og blive flyttet lidt rundt på.
Denne julekugle med reflektor har rød kant med sølvglitterblade, og i midten er den grøn omgivet af gult. Bagsiden er i blankt sølv.
Bemærk venligst at prisen er per styk, og du vil modtage en af de viste reflektorer.
Højde: 7 cm