Der er masser af skægstubbe og hår på brystet på denne Bear Pride Merman fra December Diamonds. I LGBTQ-miljøets slang er en bjørn (eller en bear) et udtryk for en stor, homoseksuel mand med en god portion kropsbehåring og et maskulint udtryk.
Den her unge bjørn er måske stadig lidt til den veltrimmede side, men han skal nu nok vokse til med alderen, og med et fast greb i bjørneflaget er der ingen tvivl om, hvor han hører hjemme. Bear Pride-flaget (eller bare bjørneflaget) blev designet i 1995, og de syv striber symboliserer pelsfarverne på verdens forskellige bjørne der spænder lige fra den hvide isbjørn til sortbjørnen.
Denne Bear Pride Merman er udført i resin med utroligt mange fine detaljer, ikke mindst brystpiercingerne, og så kommer den i original æske.
Højde: 18 cm
Læs mere om December Diamonds på vores blog her.