Utroligt smuk, dybrød julekugle på hele 10 cm i diameter, lavet i mundblæst glas uden brug af form. Det fineste mønster af små konvekse guldperler i kombination med glitrende sølv danner en blød ramme om de flotte, glittertegnede blomster med glasdiamanter i midten.
Denne store, hånddekorerede julekugle udstråler klassisk jul med sin smukke, røde farve og det tidløse design. Størrelsen på kuglen og det tydeligt veludførte dekorationsarbejde gør, at den også sagtens kan hænge for sig selv, og lade sig beundre for det fine stykke kunsthåndværk den er.
Kuglen er håndlavet hele vejen igennem hos nogle af Polens dygtigste glaspustere og dekoratører, og den kommer i en flot gaveæske.
Diameter: 10 cm