De gamle og ofte hengemte juleplatter har fået nyt liv i form af disse smukke porcelænsornamenter. Genvendt har skabt disse fine, upcyclede juleophæng ud af de skønne, nostalgiske juleplatter fra Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen.
Dette ornament er skabt ud af Bing & Grøndahls juleplatte fra 1983 der bærer titlen Jul i den gamle by. Motivet er tegnet af Edvard Jensen, og i den runde udskæring ser man to små fugle der sidder på en af de sjældne, gammeldags gadelygter. Et virkelig stemningsfyldt juleornament.
Dette helt særlige stykke bæredygtige julepynt er lavet ved at vandskære en cirkel ud af en original, gammel juleplatte og bore et lille hul til ophæng. Mindre variationer må forventes, ligesom der kan opstår enkelte mærker og hakker i kanten på ornamentet i forbindelse med den manuelle vandskæringsproces. Se eksempel på det sidste billede.
Diameter: 8 cm