Splash-kuglerne fra danske Genvendt er et skønt eksempel på upcycling. Gamle, aflagte julekugler af glas bliver renset for lak og maling til de fremstår helt klare igen. Herefter males de indvendig og får nyt, farverigt liv som f.eks. denne blå og hvide splash-kugle. Perfekt til det bæredygtige juletræ!
Hver kugle er håndlavet og unik - og ikke to er helt ens. Nogle har sølvhætter mens andre har guldfarvede hætter, og diameteren varierer fra 6 til 8 centimeter. Der kan være små, ubetydelige ridser i glasset og lidt patina, da julekuglerne her kan have mange år på bagen. Men de fremstår virkelig friske og moderne, med de glade, nye farver.