En helt exceptionel og imponerende julekugle i form af den smukke Snehvide iført stofkappe og med rød sløjfe i sit sorte hår. Den gyldne kjole er lavet i mundblæst glas, og både det runde ansigt og de slanke arme afslører, at hun er fremstillet af de verdensberømte glaskunstnere hos italienske Soffieria De Carlini.
Eventyret om kongedatteren Snehvide blev oprindeligt skrevet af Brødrene Grimm, og hun var som bekendt den smukkeste i hele verden med hud så hvid som sne, læber så røde som blod og hår så sort som ibenholt. Snehvides onde stedmor forsøger at slå hende ihjel af ren og skær misundelse, men som bekendt lykkes det for Snehvide sammen med de syv dværge (og med hjælp fra en prins) at overleve og få en lykkelig afslutning på eventyret.
Højde: 15 cm