Utroligt flot og imponerende veludført julekugle i mundblæst glas af den indiske politiker, frihedskæmper og åndelige leder Mahatma Gandhi.
Gandhi kæmpede for Indiens selvstændighed og var en mand af stor visdom, som blandt andet sagde de berømte ord: Du skal selv være den forandring, du ønsker i verden. Han var også et stort, åndeligt forbillede der betragtede alt levende som værende helligt - og var selv vegetar.
Gandhi blev myrdet i 1948 af en fundamentalistisk hindu som var modstander af Gandhis forsøg på at skabe forsoning mellem hinduer og muslimer, men verden og verdenshistorien har aldrig glemt ham. Han står stadig den dag i dag som et lysende symbol på fred, forsoning og frihedskamp uden vold.
Ornamentet her er fremstillet af glaspustere og dekoratører hos det verdenskendte Morawski i Polen, hvor nogle af Europas absolut dygtigste glaskunstnere holder til. Kvaliteten og detaljegraden er imponerende, og hvert glasornament er at betragte som et stykke kunsthåndværk.
Højde: 12 cm