Denne superflotte, aktivistiske merman fra December Diamonds er som taget ud af en pride-parade. Med regnbueflaget malet på overkroppen, regnbuefarvet bælte og "resist" skrevet på kasketten minder han alle om, at pride er meget mere end bare en fest.
Priden handler om at gøre modstand mod diskrimination og undertrykkelse, og hele den internationale pridebevægelse blev født i New York i 1969, da LGBTQ-personer besluttede at kæmpe tilbage mod myndighedernes forfølgelse og politiets razziaer på baren Stonewall Inn i Greenwich Village. Kampgejsten spredte sig lynhurtigt, og Stonewall-optøjerne blev allerede året efter markeret med parader i både New York, Los Angeles og Chicago, og siden har pride med årene spredt sig til stort set hele verden.
Denne merman er utroligt detaljeret udført med blandt andet pride-armbånd og en smuk, blå glitterhale, og så kommer den i original æske. Materialet er resin.
Højde: 17 cm
Læs mere om December Diamonds på vores blog her.