En kasse med 4 julekugler til spilnørder og entusiastiske Nintendo fans med silhouetter fra det populære spil The Legend of Zelda. Nintendo skrev popkulturel verdenshistorie, da de i 1986 udsendte det berømte videospil som sidenhen er blevet et af verdens bedst sælgende, og i dag er spillet blevet til en hel serie med knap 20 spiltitler.
Julekuglerne her er i plast, og blev oprindeligt udgivet i 2018, hvor de blev solgt i amerikanske GameStop-butikker. De er officielt licenseret af Nintendo, og da æsken ikke ser ud til at have været åbnet, har vi valgt at lade dem blive i emballagen og lade deres kommende ejer om at åbne den. Silhouetterne på kuglerne inkluderer bl.a. karaktererne Link og selvfølgelig prinsessen Zelda.
Bemærk at den originale æske fremstår med slitage og mindre mærker efter opbevaring.
Diameter: 6 cm