Fine, gamle glaskugler fra DDR lakeret med de lækreste retrofarver i rød, gul og grøn og med glidende overgange imellem farverne. Den matte gule farve giver en flot kontrast til det blanke røde i toppen og blanke grønne i bunden.
For børn og barnlige sjæle der elsker videospil - og særligt spillet Crash Bandicoot - vil disse vintage julekugler uundgåeligt minde om wumpa-frugter (eller Wumpa fruits) og helt sikkert bringe julesmilet frem.
Julekuglerne her er cirka 40-50 år gamle og fremstår i brugt stand. Det er tydeligt på afskalningerne og ridserne i farverne, at de har været taget op og ned af mange julekasser igennem årene, og forsølvningen træder frem flere steder under farverne. Men bortset fra de synlige ridser i farverne er de i fin stand, og de har helt sikkert mange juleaftener i sig endnu.
Vi synes de er både flotte og farveglade, og vi elsker den nostalgiske julestemning der opstår, når man pynter med vintage og antikt juletræspynt. Du vil modtage en af kuglerne fra billederne.
Diameter: 7 cm