Fin, gammel juleklokke i mundblæst glas fremstillet i det tidligere DDR. De iriserende regnbuefarver og striberne i sølvglitter spejler og reflekterer lyset på smukkeste vis. Glasklokken er yderligere dekoreret med hvide isblomster, og den har guldfarvet metalhætte.
Vi har fået en håndfuld af disse vidunderlige, gamle regnbueklokker hjem, og de vurderes til at være fra 1970erne. De stammer fra et gammelt lager i en nedlagt forretning, og de har derfor ikke mange brugsspor. Der er enkelte småridser og lidt slitage, og visse steder begyndende krakeleringer og oxideringspletter, men helhedsudtrykket er absolut fint, når man tager i betragtning, at de er cirka 40-50 år gamle.
Juleklokkerne her kan selvfølgelig også stadig klinge/bimle/ringe, og de kan sprede nostalgisk julehygge og god, gammeldags stemning i mange år endnu.
Bemærk venligst, at prisen er per styk, og du vil modtage en af klokkerne fra billederne.
Højde: 7 cm