En fantastisk retrokasse med 5 smukke glasreflektorer i sølv, dekoreret i farverne rød, grøn og hvid. Vi synes, den farvesammensætning sender tankerne mod vidunderlige Italien, selvom disse reflekskugler er fremstillet i Brasilien og derefter kommet til salg på det amerikanske marked. Alderen kender vi ikke præcist, men vi gætter på, de er fra 1970erne.
Julekuglerne har en ret speciel top, som vi ikke har set før, og vi er faktisk ikke sikre på, hvilket materiale de er lavet af. Men sikkert er det, at de virker som de skal, og disse reflektorer skaber masser af god julestemning og hyggelige refleksioner hængende på juletræet.
Kassen og dens smukke indhold kommer fra butikslageret i en nedlagt forretning, og har aldrig været solgt. Det er også derfor, at kuglerne fremstår i næsten perfekt stand, og kun har meget små og ubetydelige mærker efter at have ligget opbevaret så længe. Nogle af kuglerne har lidt begyndende oxideringer, men det må forventes, når man tager alderen i betragtning, og det er absolut ikke noget der på nogen måde forstyrrer den flotte helhed. Kassen er med 40-50 år på bagen naturligt lidt slidt, men stadig i god stand.
Vi har kun en af disse kasser, og det er den på billederne. Det er også den, du vil modtage - med indhold selvfølgelig.
Diameter: 5,5 cm