Hallmark Keepsake vintage julekugle udgivet i USA i 1983. Kuglen er dekoreret med en smuk, gammel illustration af skøjteløb på søen i Central Park i New York, et motiv der oprindeligt er skabt i 1800-tallet af det kendte, New York-baserede kunsttrykkeri Currier and Ives.
Denne amerikanske julekugle er fuld af nostalgisk New Yorker-stemning, og den har udelukkende været solgt i USA. Selve kuglen er i hvidt glas, og dekorationerne er folieret på. Kuglens metalhætte er også original fra Hallmark, og standen på julekuglen er rigtig god - uden skrammer og med stort set ingen aldersspor. Julekuglen ligger stadig i den originale æske, og med næsten 40 år på bagen, så er det naturligt, at æsken ikke længere ser ud som ny. Den er dog stadig i god stand, og er hverken gået i stykker eller revnet.
Vil du læse mere om Hallmark og deres amerikanske julepynt, så er du velkommen til at besøge vores blog lige her.
Diameter: 7,5 cm